4 tips til markedsføring anno 2017

Snart står 2017 for døren, og har du/I planlagt hvordan jeres markedsføringsplan skal se ud?

Hvordan skal det hele så gribes? Hvis I ikke er kommet så langt endnu, så har vi samlet 4 små tips, der vil gøre en forskel i 2017, i forhold til markedsføringen.


Tip nr. 1 - Lov (lidt) mindre - og overraske (meget) mere!

Det er blevet mere og mere kendt blandt danskerne, at firmaer lover mere end de kan holde, og derfor handler det i langt højere grad om at love ting som er mulige at holde. Det generelle problem med markedsføringen er at der bliver lovet mere end det er muligt at holde f.eks. leveringstid på 1 dag - er det muligt? I teorien ja, men hvis det ikke bliver overholdt, er det katastrofalt da kunden har en anden forventning.

Derfor er det første tip - lov kun det som du kan holde, dvs. giver du et tilbud på noget, så hold dig til tilbuddet. Men hvis det kræver mindre ressourcer end estimeret, så giv det afslag i prisen, da det vil skabe en merværdi for både kunden såvel som virksomhenden. Eller sæt leveringtiden til 2-3 dage, og kommer pakken så frem på 1 dag, er det blot en positiv overraskelse - hvilket vil understøtte firmaet.


Tip nr. 2 - Kend dine kunder

På trods af at den almene danske bruger omkring 2 timer, af deres vågne tid, på at surfe online - hvordan får du dem så til at standse op? Der er MANGE som har bud på dette, men meget af det handler om at være kreativ frem for at skabe en "perfekt" fremstilling af sig selv, men folk er ikke dumme. Folk forventer at blive behandlet godt og ved at komme ned i øjenhøjde, skabes der et "personligt" bånd, hvor den enkelte føler sig hørt. Personaliser din virksomhed, for at skabe båndet til dine kunder.

Det andet tip er - Tag dig tiden til dine kunder, vær opmærksom på deres besøg, og behandl dem godt. Hvis du behandler dine kunder godt, så kommer de igen, og du vil hurtigt opnå nye muligheder.


Tip nr. 3 - Sociale medier (storytelling)

De sociale medier er stadig en utrolig vigtig spiller i kampen om opmærksomhenden. Indlæg, billeder og videoer bliver delt i et væk. Det er derfor vigtigt at ens visuelle afsæt her spiller 100%, for at kunne fremstå troværdig. Kort sagt kan brands sælge produkter og marketing kan opbygge brands, så opbyg dit "brand" med god kundeservice i form af hurtig responstid, og en selvfremstilling som er troværdig. På den måde bliver der skabt overensstemmelse mellem de man siger man er, det man er og det som kunderne opfatter.

Derfor er det tredje tip - vis præcis hvem du er, og ikke noget som du ikke kan leve op til. Virksomheder som prøver at være noget de ikke er, har en større sansynlighed for at få et dårligt ry end de som er ærlige.


Tip nr. 4 - SEO (to SEO or not to SEO?)

Det evige spørgsmål, men svaret er faktisk relativt simpelt - SEO. Hvis ikke at ens SEO fungerer, hvordan skal en potentiel kunde så kunne finde virksomheden i en søgemaskine? Det handler derfor om at få udfyldt sin SEO korrekt, eller i det omfang som det er nødvendigt. Hvis de vigtigste SEO-mæssige ting er udfyldt, så kunne en ekstra mulighed være at tilføre struktureret data, som fortæller Google præcis hvad ens website indeholder.

Det fjerde og sidste tip er - Få opbygget din SEO fra start, for på den måde har du et godt fundament, at bygge ovenpå. Få alt det basale på plads fra start, da det er nemmere at bygge ovenpå, frem for at genopbygge det hele fra start.