Mozilla dropper muligvis XUL i fremtiden

Director of engineering hos Mozilla, der står for den populære web-browser Firefox skrev for nyligt i et mailing list indlæg, at der var præliminære diskussioner i gang om muligheden for at afskaffe XUL sproget i fremtidige versioner af Firefox.

Denne diskussion dækker over mange ubesvarede spørgsmål Mozilla står over for i forhold til fremtidens kode – specielt hvilket sprog der skal bruges i stedet.

Forkortelsen XUL (udtales ”zool”) står for XML User interface Language og er blandt andet brugt af Mozilla til at udvikle interfaces i deres populære webbrowser Firefox.

Dave Camp skriver i sin indlæg til mozilla mailing listen at grunden til dette fremtidige skift er baseret på måden HTML har udviklet sig siden de tidlige Mozilla dage hvor XUL blev udviklet i et forsøg på at udfylde de huller som HTML protokollen havde når der skulle udvikles større applikationer.

XUL er udviklet til at bruges i såkaldte cross platform applikationer og er derfor ikke en web-teknologi i bred forstand.

Dette betyder at XUL ikke får den samme mængde opmærksomhed som HTML gør, hvilket kan resultere i performance og kompatibilitets problemer når der f.eks skal laves bugfixes da selv erfarne udviklere måske skal bruge tid på at finde ud af hvordan XUL hænger sammen.

Da HTML er en del af den standard der over tid er blevet udviklet til brug på webapplikationer mener Dave Camp at det er på tide at følge strømmen. Han skriver om hvordan der er en enorm mænge viden om hvordan der skal udvikles applikationer til webbrug, og mener at det er på tide at kigge på hvordan denne viden kan bruges i Firefox.

Dette skaber dog en masse spørgsmål som Mozilla ikke nødvendigvis kan svare på lige nu.
Spørgsmålet om hvilke teknologier der skal bruges i stedet, samt hvad best practice vil være for disse er to af de største.
Dave Camp opfordrer derfor udviklere til at deltage i diskussionen omkring emnet.

Du kan læse Dave Camps indlæg her:

https://mail.mozilla.org/pipermail/firefox-dev/2015-July/003063.html

Du kan læse mere om XUL her: 

https://developer.mozilla.org/en-US/docs/Mozilla/Tech/XUL