Nye regler for E-handel 2014

Der er vedtaget omfattende ændringer i bl.a. Forbrugeraftaleloven og Købeloven grundet EUs nye Forbrugerrettighedsdirektiv. Ændringerne træder i kraft den 13. juni 2014.

Nedenstående har vi samlet de vigtigste ændringer samt links til hvilke konsekvenser det har for butikkerne og den enkelte forbruger.

Netbutikkerne
Det betyder, at netbutikker skal i gang med at implementere de nye regler og opdatere hjemmesider og handelsbetingelser.

Det nye Forbrugerrettighedsdirektiv medfører krav i forhold til oplysningspligten og fortrydelsesreglerne. Det betyder, at forbrugerne bl.a. har fået krav på ekstra detaljerede oplysninger om varen, betaling, omkostninger og fortrydelsesret inden købet. Uden de lovbestemte oplysninger, er kunden fx. ikke forpligtet til at betale omkostningerne og i værste fald er han/hun ikke bundet af købet.

Ligeledes betyder de nye fortrydelsesregler, at butikken skal returnere betalingen fra kunden senest 14 dage efter besked om fortrydelse, og at kunden kan returnere brugte varer mod afslag i tilbagebetalingen til kunden. 

Læs mere på: FDIH.dk

Forbrugeren
Forbrugerne skal især være opmærksomme på den øgede information butikkerne skal levere inden købet. Fortrydelsesretten udvides nemlig med 1 år hvis oplysning om fortrydelsesretten ikke er tilstede.

Ved fortrydelse skal man entydigt give beksed om fortrydelsen og have bevis på at man har gjort det. Indsendes en fortrydelses besked via en formular på butikkens hjemmeside, skal der efterfølgende sendes en kvittering til forbrugeren.

Læs mere på: Forbrug.dk