Struktureret IT Product Owner

Ønsker du at have en spændende og koordinerende rolle som IT Product Owner? Hvor du bliver den drivende kraft i udvikling og vedligeholdelse af vores standardløsninger, og hvor du får mulighed for at præge både funktionalitet og design igennem intern sparring med vores agile udviklingsteam samt eksternt med vores kunder. I denne stilling bliver du nemlig en vigtig person i holdets succes, hvor din viden og koordinerende kompetencer kommer i spil og hvor du herigennem skaber den bedste kvalitetssikring af vores standardløsninger.

Vil du ligeledes gerne have en god balance mellem privatliv og arbejdsliv, hvor du får gode muligheder for at arbejde fleksibelt og mulighed for at arbejde hjemmefra op til 3 dage om ugen? Så læs videre....

Hvem er vi?

Bellcom er en IT konsulentvirksomhed, som har rødder tilbage til 1998 og vi har fra starten fokuseret og baseret vores virke på Open Source software. Vores primære forretningsområder omhandler udvikling, hosting og support og vi er en sund virksomhed i fremdrift og vækst. Vi udvikler digitale løsninger til web, mobil og back-end systemer. Vi hoster og drifter selv løsningerne i vores eget servercenter.
Størstedelen af vores kunder er kommuner og vi er dybt involveret i kommunernes fælles samarbejde og er engageret som leverandør i organiserede fællesskaber. Herudover har vi en lang række af spændende og faste kunder i Danmark fra de største virksomheder til mindre organisationer på tværs af brancher.

Vi har en flad og uformel organisation hvor der er plads til forskellighed og hvor der udvises respekt for hinanden, vores kunder og vores samarbejdspartnere. Gode idéer er velkommen og her er sjældent langt fra tanke til handling. Du får en række dygtige og engagerede kollegaer og et hyggeligt arbejdsmiljø præget af høj faglighed, innovativ tankegang og et godt sammenhold, hvor der også er plads til grin og jokes, og hvor der løbende laves sjove og spændende events.

Vi har kontor i Kolding, hvor du bliver en del af et team bestående af 10 personer. Vi har endvidere et søsterselskab i Estland som vi samarbejder med.

Hvad kommer du til at arbejde med?

Dit hovedfokus vil være på vores standardløsninger, hvor du får den koordinerende rolle fra idé til udvikling, over test til det endelige resultat.

Dine primære opgaver vil være følgende:

  • At løsningerne til stadighed har et brugervenligt og imødekommende UI
  • Identificere udviklingsbehov gennem dialog med eksisterende og nye potentielle kunder
  • Planlægge hensigtsmæssige udvidelser og sikre løbende forbedringer på løsningerne
  • Udarbejde produktbeskrivelser, vejledninger og dokumentation
  • Kvalitetssikring og test af nyudvikling på løsningerne samt på andre projekter
  • Afholde workshops og undervise vores kunder på standardløsningerne
  • Udøve kundesupport på standardløsningerne via vores supportsystem
  • Vi har en ISAE3000 revisionserklæring/GDPR compliance og derfor arbejder vi også med diverse procedurer og kontroller indenfor hver vores felt, hvorved du også her bliver en vigtig person i udførelsen på standardløsningerne

Hvad kigger vi efter?

Din uddannelsesmæssige baggrund indenfor IT kan være mangeartet og er knap så vigtig, men du skal have nok teknisk indsigt til at kunne forstå, hvad løsningerne kan, hvordan de virker og viden nok til at kunne drive både koordinering af kundernes ønsker og koordinering af selve udviklingen på standardløsningerne.

Dermed forventer vi følgende:

  • Du kan holde dig selv i gang og følge opgaverne ”til dørs”. Du er naturligt en ”afslutter”
  • Du er ligeledes naturligt en person, der har overblik på opgaverne og som ikke er bleg for at spørge om hjælp, hvis du er i tvivl
  • Du kan kommunikere i øjenhøjde med kunder på alle niveauer, hvor du kan sætte dig i kundens sted og tale både teknik samt tilbyde undervisning. Det er derfor vigtigt, at    du er en god kommunikator og forstår at skabe relationer
  • Du er rutineret i at arbejde med CMS-platforme
  • Du er vant til at arbejde i agile produktteams og er dygtig til at beskrive og strukturere opgaver
  • Du har kendskab til agile projektstyringsværktøjer såsom f.eks. Jira og Scrumdo Ligeledes er det et plus, hvis du har arbejdet med automatiserede testværktøjer og kvalitetssikring
  • Du behersker dansk i skrift og tale og kan kommunikere ubesværet på engelsk både skriftligt og mundtligt.

Din personlighed

På det personlige plan er du positiv og udadvendt. Du er selvkørende og meget struktureret i din tilgang. Dette er en meget vigtig parameter for os. Du er løsningsorienteret og god til at skabe overblik og kan koordinere arbejdsopgaverne på standardløsningerne i samarbejde med projektlederne. Derudover er du en holdspiller, og du værdsætter at være i et team, hvor parametrene: sparring, gensidig respekt og tillid er helt naturlige for dig, samtidig med at du evner, at være den der driver opgaverne, så de bliver løst og I kommer i mål.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi kan tilbyde en rummelig og meget fleksibel arbejdsplads, der er lille nok til, at du får masser
af indflydelse, men i et miljø der er stort nok til, at du får mulighed for at udnytte dine kompetencer fuldt ud.

Lønnen fastsættes efter dine kvalifikationer, uddannelse og erfaring. Du får alle arbejdsredskaber stillet til rådighed og får masser af medarbejdergoder såsom sundhedsforsikring, pensionsordning, telefon-, frokost- , frugt-, bredbånd- og massageordning. Vi gør desuden meget for din læring og faglige udvikling og vi afholder løbende hyggelige personaleevents.

Sådan ansøger du:

Ansøgning, CV mv. sendes til HR & Administrationsansvarlig Hanne Grave via e-mail: hg@bellcom.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Hanne Grave på tlf.: 70 26 00 85. Der vil i forbindelse med ansættelsessamtalerne blive brugt test. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest og referencer iht. vores ISAE3000 revisionserklæring. Vi afholder løbende samtaler, som ansøgningerne kommer ind, og vi slår hurtigt til, når den rigtige kandidat er fundet, så hold dig endelig ikke tilbage med at søge.

Seneste ansøgningsfrist: 14. august 2022